I april og maj 1931 opholdt Halldór Laxness sig i Leipzig og skrev breve til sin daværende kone, Inga Laxness. Der beskriver han hvordan det går med hans nye bog, andet bind at et stort romanværk:
"Det går udmærket med den nye bog. Jeg har gode forhåbninger om den - somme tider. Som du ved, så fortvivler jeg ind imellem. Materialet er ofte overordentlig vanskeligt og knudret, og jeg mærker dagen ud og ind en konstant spænding efter at se hvordan det vil gå. Personerne antager med hver dag der går mere og mere storslåede dimensioner ... Og hvis den sidste halvdel lykkes, så er jeg made, så har jeg skrevet en roman af verdensformat ... Det er et frygtelig stort arbejde, der venter mig. Men jeg skal vise at jeg kan blive en forfatter i verdensklasse, eller brække halsen. Her er der ingen pardon og ikke tale om at give efter så meget som en millimeter. Jeg vil præstere det – eller brække halsen!"
Romanen som her beskrives er Salka Valka, hvori vi følger udviklingen hos pigebarnet Salka, der med sin mor ankommer til et lille fiskerleje, hvor hun møder den unge idealist, Arnaldur, der vil revolutionere verden. Arnaldur kommer til landsbyen og forkynder socialismen, ligesom Halldór Laxness kom tilbage til Island fra Amerika nogle år tidligere som overbevidst socialist og begyndte at forkynde budskabet. Alligevel er Arnaldur ikke symbolet på godhed og visdom, ham der altid har ret eller som alle følger sympati for.
På den måde falder Laxness ikke i den fælde at skrive i ensfarvet socialrealistisk ånd, hvor de gode kun er gode og de onde kun onde. Man kan sige at i romanen afprøver Laxness de teorier som han forkyndte i sine artikler om sociale spørgsmål og kommer til den konklusion at de ikke virker i virkeligheden. Om det så var bevidst eller ej.
To år efter at Laxness havde skrevet Salka Valka udkom hans næste roman Frie Mænd, det store værk om bonden Bjartur på gården Sommerhuse, manden som såede i sin fjendes ager hele sit liv, nat og dag, som det står i romanen. Frie Mænd er den roman der har haft størst betydning for Laxness’ verdensberømmelse. I 1946 var den således månedens bog hos Book of the Month Club i USA, og der blev solgt 500 000 eksemplarer på en måned.
I årene 1937-1940 skrev Laxness romanen Verdens lys i fire dele. Historien beretter om Ólafur Kárason, en af vores allermindste brødre, et foragtet digtergeni, en stakkel der lider for andre. Han længes efter skønheden og kan aldrig deltage fuldt ud i det jordiske liv, og han siger et sted at det er meget vanskeligere at være digter og skrive for verden end at være menneske og leve i den. Historien slutter med at Ólafur Kárason går op på gletsjeren, der knejser over landsbyen hvor han bor og hvor skønheden alene hersker.